Amnesty International opfordrer alle regeringer til at tilslutte sig og gennemføre dette 12-punktsprogram til bekæmpelse af tortur:

1. Tortur skal fordømmes
2. Adgangen til fanger skal sikres
3. Ingen hemmelige fængsler
4. Retssikkerhed under varetægt og afhøring
5. Forbyde tortur ved lov
6. Efterforske påstande om tortur
7. Retsforfølge ansvarlige for tortur
8. Ingen brug af tilståelser og beviser fremskaffet under tortur
9. Effektiv uddannelse mod tortur
10. Erstatning og rehabilitering
11. Ratificering af internationale aftaler
12. Vise international ansvarlighed

1. Tortur skal fordømmes

Ethvert lands højeste myndigheder bør udtrykke deres absolutte modstand mod tortur. Myndighederne må gøre det klart for alle tjenestemænd i politi, militær og andet sikkerhedspersonale, at tortur aldrig vil blive tolereret.

2. Adgangen til fanger skal sikres

Tortur sker ofte, når fængslede holdes i isolation uden kontakt med omverdenen. Brug af isolationsfængsel som rutine eller straf må ophøre. Myndighederne må sørge for, at alle fanger fremstilles for en uafhængig retsinstans snarest efter arrestationen. Fængslede skal have adgang til slægtninge, advokat og læge med det samme.

3. Ingen hemmelige fængsler

I nogle lande sker tortur i hemmelige afhøringscentre ofte efter, at ofrene er ”forsvundet”. Regeringer må sikre sig, at alle fængslede holdes i offentligt godkendt forvaring, og at der bliver givet præcis information om deres arrestation og opholdssted overfor slægtninge, advokater og domstole.

4. Retssikkerhed under varetægt og afhøring

Alle fængslede bør straks informeres om deres rettigheder, herunder også retten til at klage over den behandling, de udsættes for. Dommere bør efterforske ethvert bevis på tortur og kræve løsladelse, hvis fængslingen er ulovlig. Der skal være en advokat til stede under afhøringen. Regeringer bør sikre sig, at fængselsforhold er i overensstemmelse med internationale standarder for behandling af fanger, og tage højde for sårbare gruppers behov. Myndigheder, som har ansvar for at holde fanger fængslet, skal være adskilt fra de myndigheder, der har ansvar for afhøring af fangen. Alle fængsler skal regelmæssigt og uanmeldt inspiceres af en uafhængig instans.

5. Forbyde tortur ved lov

Regeringer bør lovfæste forbudet mod tortur og inkludere hovedelementerne i FNs konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf samt andre relevante internationale standarder. Alle retslige og administrative, korporlige straffe bør afskaffes. Forbudet mod tortur må under ingen omstændigheder ophæves, heller ikke i krig eller under undtagelsestilstand. 

6. Efterforske påstande om tortur

Alle klager og rapporter om tortur skal straks, upartisk og effektivt efterforskes af en instans, der er uafhængig af den påståede udøver. Metoderne i og resultaterne af en sådan efterforskning skal gøres offentligt tilgængelig. Tjenestemænd, der er mistænkt for at udøve tortur, skal suspenderes fra aktiv tjeneste under efterforskningen. Den, der klager, vidner og andre implicerede skal beskyttes imod repressalier.

7. Retsforfølge ansvarlige for tortur

Ansvarlige for tortur skal stilles for retten. Princippet gælder uafhængigt af, hvor torturbødlen befinder sig, uafhængigt af nationalitet eller stilling, uafhængigt af, hvor forbrydelsen fandt sted og uafhængigt af offerets nationalitet og endelig uafhængig af, hvornår forbrydelsen fandt sted. Regeringer bør udøve universel retshåndhævelse over mistænkte torturbødler eller udlevere dem og samarbejde i sådanne straffeprocesser. Retssager skal være retfærdige. En ordre fra en overordnet bør aldrig kunne bruges til at retfærdiggøre tortur.

8. Ingen brug af tilståelser og beviser fremskaffet under tortur

Regeringer bør sikre, at tilståelser, udtalelser eller andre beviser fremskaffet under tortur ikke bliver benyttet under retssager, undtagen mod den person anklaget for torturen.

9. Effektiv uddannelse mod tortur

Det må gøres fuldstændig klart under uddannelsen af alle personalegrupper involveret i tilsyn med, afhøring af eller medicinsk behandling af fanger, at tortur er en kriminel handling. Disse personalegrupper skal instrueres i, at de har ret og pligt til at nægte at adlyde enhver ordre om at udøve tortur.

10. Erstatning og rehabilitering

Ofre for tortur og deres pårørende bør være berettigede til erstatning fra staten, herunder økonomisk kompensation, passende medicinsk behandling og rehabilitering.

11. Ratificering af internationale aftaler

Alle regeringer skal uden forbehold ratificere internationale aftaler, som yder beskyttelse mod tortur, herunder FNs konvention imod tortur, inklusiv erklæringer, som åbner for individuelle og mellemstatslige klager. Regeringer skal rette sig efter henstillinger fra internationale instanser, som skal forebygge tortur.

12. Vise international ansvarlighed

Regeringer skal bruge alle tilgængelige midler til at gribe ind over for regeringer i lande, hvor der er rapporteret om tortur. De må sikre sig, at overførsler, træning af samt udstyr til militær, sikkerhedsstyrker eller politi ikke bidrager til tortur. Regeringer må ikke med magt returnere en person til et land, hvor vedkommende risikerer tortur.